Online personlig træning

En fleksibel løsning til dig der gerne vil have mere struktur i træningen, hjælp til kosten og bedre styr på livsstilen

Fordele ved et online forløb

Struktur, fleksibilitet og vejledning

Et online forløb er for dig, som gerne vil have en struktureret plan for din træning, men også gerne vil have fleksibiliteten til selv at bestemme, hvor og hvornår du træner.

Det kan være utrolig svært at holde sig selv ansvarlig og få trænet regelmæssigt, når man træner på egen hånd. Men med en personlig coach i lommen, så bliver det bare lidt nemmere. Det er også i højere grad muligt, at få løbende sparring og vejledning omkring kost og livsstil, når man altid kun er ét klik væk fra mig.

Selvom forløbet foregår online, så bliver det stadigvæk tilpasset til dig og dine behov ligesom ved et fysisk personlig træningsforløb. Vi er alle sammen forskellige, og derfor bliver der taget udgangspunkt i den enkelte. Derfor er kommunikation et nøgleord i et online forløb hos mig. 

Hvad indebærer et forløb?

Træningsprogram tilpasset til dig

Du får adgang til dit eget træningsprogram, hvor i du kan notere dine løft og træningsfremgang. Her vil du desuden kunne se øvelsesvideoer, sæt, gentagelser, pause og tempo.

Vejledning omkring kost- og livsstilsvaner

Du vil få hjælp og vejledning i hvilke tiltag du kan implementere for at optimere din livsstil fx kost, søvn, fysisk aktivitet på arbejdspladsen...

Faste check-ins

Vi ser løbende på hvordan det går, og om der er noget som skal ændres, eller justeres til undervejs.

Fri sparring

Opstår der spørgsmål eller udfordringer undervejs i forløbet, så kan du altid kontakte mig på Messenger.

Ingen bindingsperiode

Du betaler kun for 1 måned ad gangen.

Pris: 1.500,- om måneden

Opstartsgebyr på 1.000,- den første måned. Herefter 1.500,- om måneden og uden binding.

Online forløb - Blend Performance Risskov - Coaching - Personlig træner

Det siger Nicklas om sit online forløb

“Mit 12 ugers forløb hos Blend Performance var en stor fornøjelse. Jeg har tidligere trænet meget på egen hånd, både fitness –og kampsport, men det har været uden fast struktur, og uden egentlige mål. Med Mikael som vejleder, blev der lagt et program der passede til min hverdag, træningen blev rammesat og der blev i fællesskab lavet passende mål. De øvelser jeg tidligere havde lavet, var ofte de samme og uden variation. I mit 12 ugers forløb blev der evalueret på de forskellige øvelser, jeg blev udfordret ved inddragelse af nye øvelser og presset til at yde mit bedste inden for de rammer der var sat.

Mit mål var øget styrke og øget fokus på mine ben og ryg, det blev opfyldt. Jeg er blevet stærkere og har fået øget min viden om forskellige øvelser, udførelse og variation, så jeg langt bedre er i stand til at træne effektivt på egen hånd”

Få afklaret om et online forløb hos mig er den rette løsning for dig

Vil du gerne i gang med et online forløb, så vil jeg rigtig gerne høre mere om dig og dine målsætninger. Så kan vi sammen finde ud af, om jeg er det rigtige match for dig.